Holistic Balance

Signe Degn

YOGA TIL HELE DIG!

Yoga er for mig balance i alt, hvad jeg gør og en forståelse af, at jeg hver dag lærer nyt om mig selv og det univers, jeg befinder mig i. Jeg underviser ud fra samme synspunkt ud fra ønsket om balance til hele dig.

I min undervisning lægger jeg stor vægt på at undervise hele mennesket. Derfor er et vigtigt fokuspunkt i min undervisning en holistisk tilgang, hvor målet er at harmonisere krop, sind og bevidsthed.

Koblingen mellem krop og sind er for mig et vigtigt element samt et fokus i alt, hvad jeg fortager mig. Som menneske er jeg i konstant udvikling – jeg lærer nyt om mig selv og universet hver eneste dag. Vigtigst af alt, giver jeg mig selv lov til at drømme og manifestere lige præcis det jeg ønsker. Det er min overbevisning, at livet er en stor uddannelse, hvor jeg selv danner rammerne for mine muligheder. Jeg bliver aldrig færdig med at udvikle mig personligt eller som yogalærer. Derfor har jeg flere alternative uddannelser i vente, som jeg glæder mig til at kombinere med yogaen. 

Certificeret yogalærer

Vinyasa Flow, Pranayama og meditation (200 timers). Yin Yoga (50 timers). Yoga Nidra ved Barbara Kundig (50 timers). Derudover er jeg certificeret NADA-behandler & Reiki healer.

Yoga Studie

Jeg tilbyder holdundervisning, workshops og events i mit Yoga Studie. Derudover underviser jeg løbende virksomheder, skoler og foreninger.

Fleksibel undervisning

Jeg tilbyder dig fleksibel undervisning, sådan at du kan tilpasse din yogapraksis ind i din hverdag.

Vi ses på måtten

Luk menu